VELKOMMEN TIL ATELIER ATEL’JE

LIDT OM MIG OG MIN BAGGRUND

Jeg hedder Louise Houvenaeghel – du kender mig måske som Louise Dorph og på Instagram som ’louiseleverlivet’. Jeg elsker alt, der gør tilværelsen smukkere. Derfor er det ikke underligt, at min karriere startede i skønhedsbranchen, hvor jeg var makeup artist for så forskellige kunder som blandt andet Matas, Alt for Damerne, Costume, Euroman, Infernal og mange flere. Senere begyndte jeg min karriere indenfor magasinbranchen, hvor jeg blev både mode- og skønhedsredaktør på et månedsmagasin for kvinder. Min kærlighed til det smukke førte mig derefter videre ind i bolig universet, hvor jeg var chefredaktør for Bolig Magasinet i otte år.

TV-PROGRAMMER

Udover magasiner har jeg også lavet en masse TV.

På TV2 har medvirket i ’Store Boligdrømme’. ’Krejlerkongen’, ’FRIs bageri’, ’Fantastiske Hammerslag’, ’Sig det med bolig’ fast boligekspert i 8 år på ’Go’morgen Danmark’. På TV3 har jeg været vært på programmet ”Hjælp Mit Hus Skal Sælges” og deltager i ’Til middag hos’.

I dag har jeg udelukkende fokus på min forretning, som er webshop, fysisk butik, produktudvikling og samarbejder på Instagram.

INGEN ER PERFEKT

For mig handler indretning og personlig skønhed ikke om, at noget skal være perfekt. Det handler om at klæde og indrette sig personligt. Jeg er selv lidt af et rodehoved. Mange vil nok mene, at mit hjem er lidt for kaotisk, men jeg elsker at lave små oaser, og når det tager overhånd, så rydder jeg lidt op – og så starter det hele forfra igen. Mit hjem er langt fra perfekt, og det ligner på ingen måde de smukke boligbilleder, som man ser i magasiner – den slags billeder, som jeg selv er med til at skabe, når jeg arbejder. Mit hjem ligner MIT hjem på godt og ondt med en blanding af arvestykker, hjemmelavede gaver fra mine børn og alle min DIY projekter og designs.

Når jeg så lever af at give tips til indretning og vise hvilke køb der matcher hinanden, så er det udelukkende for at give inspiration. Ikke for at diktere. Du er dig selv, og jeg er sikker på, at når din personlighed afspejles i dit hjem, så vil menneskerne omkring dig elske at være hjemme hos dig.

Jeg håber du finder en masse skønne fund til dig og dit hjem.

Kærlig hilsen

Louise

Navn: Louise Houvenaeghel
Børn: 4 dejlige børn – 1 dreng og tre piger 
Kærlighed: Kæreste 
Hjem: Bor i et dejligt hus i Nordsjælland med skoven i ryggen
Kontakt mig her: louise@atelieratelje.dk

Alle billeder på min blog, Instagram og Facebook er beskyttede af ophavsretten og må ikke bruges uden forudgående aftale. Sager ved. brud på min ophavsret håndteres af Copyright Agent. Ved ønske om køb af billeder eller tekst kontakt mig på ovenstående mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *